Casa Milà

La Pedrera i Barcelona
Casa Milà eller La Pedrera

I det ultra-fashionable kvarter langs Passeig de Gràcia står et af de mest usædvanlige eksempler på arkitektur i Barcelona – eller noget andet sted i verden: Casa Milà, også kendt som La Pedrera.

Den ene del af navnet stammer fra den velynder, der bestilte den berømte arkitekt Antonio Gaudi til at bygge det, der senere blev et lejlighedskompleks.

Arbejdet begyndte i 1906, sponsoreret af en af de mest velhavende borgere i Barcelona, Pedro Milà i Camps. I starten var det meningen, at byggeriet skulle have et mere religiøst tema, men anti-gejstlige optøjer fra året før, motiverede ejeren til at ønske en mere diskret tilgang til projektet.

Resultater er imidlertid alt andet en diskret i arkitektoniske sammenhænge, både indenfor og udenfor. Efter færdiggørelsen i 1910 var de lokale spøgefugle så chokerede, forargede eller på andre måder overraskede, at de navngav bygningen ”Stenbruddet” (La Pedrera). Navnet yder ikke bygningen retfærdighed.

Casa Milà er anderledes, det er ikke til at komme uden om, men det minder på ingen måde om et stenbrud, med alle dets spidse vinkler. Gaudi’s bygning er derimod en graciøs serie af kurver, der bølger mens det smyger sig rundt om hjørnet, som bygningen ligger placeret på. Men det organiske tema stopper ikke kun der.

Balkonerne der snor sig omkring ydersiden af bygningen er fulde af former, der minder om havet. De er i sig selv bølge-formede, mens strukturerne og objekterne de støtter, fuldender det samlede indtryk af havet.

Selv på taget af bygningen fuldendes det organiske indtryk på enestående vis. Snoet som en softice er de orange sten formet således, at de giver en fornemmelse af både bevægelse og aspiration – en gennemgående træk i meget af Gaudi’s arbejde. De fik øgenavnet ‘espantabruxes’ – fugleskræmsler – af en af kritikkerne dengang.

Selve interiøret er lavet, så det passer godt til selve bygningens facade og gennemgående tema. Stueetagen er fyldt med let genkendelige Gaudi-elementer: organiske former, klare farver og frodig vegetation, her bliver ofte holdt sommer-koncerter og udstillinger.

En af lejlighederne i øverste etage er blevet møbleret med møbler og andre genstande fra den periode, og giver et billede af hvad beboeren måske har ejet. De andre lejligheder er stadig privatejede.

Endnu højere oppe i bygningen på det lille loft, er et lille museum kaldet ”Espai Gaudi” (Gaudi’s rum), udelukkende dedikeret til Gaudi’s arbejde. Her kan gæsterne finde mange oplysende udstillinger og billeder.

Der er også vist en usædvanlig omvendt model af Sagrada Família, der demonstrerer nogle af arkitektens strukturelle ideer. Rummet i sig selv er også et lille kunststykke. Med en glødende orange atmosfære og en særegen stilhed fremskaffet ved hjælp af det lave, kurvede loft er intet besøg ved Casa Milà fuldendt forend man har kastet et blik ud over området.

Som besøgende bør man også besøge de fremragende hustage. Det er en indtagende række af haver, der ligger i den eneste lige linie man kan trække på stedet, som regel i forbindelse med de usædvanlige skorstene. Dette giver også beskueren en spektakulær udsigt over det solrige Barcelona i fuldt perspektiv nedenfor.