4 steder du bør opleve i Barcelona

Danskerne er vilde med Barcelona, og med god grund. Den moderne storby beliggende i det østlige Spanien har alt en moderne storby skal have. Gode strande, fabelagtige restauranter, historiske og kulturelle seværdigheder, et pulserende byliv og meget mere. Byen er så populær, at folk kommer til fra nær og fjern hele året rundt, hvor Barcelona er en af få spanske byer som ikke kun er interessant at besøge om sommeren. Har du endnu ikke oplevet Barcelona, giver vi dig her 4 anbefalinger til, hvad du bør opleve. Og ønsker du at flyve derned, er en god anbefaling at holde øje med hvilke afbudsrejser der er åben for, da dette er en god måde at spare penge på, som ellers kan bruges til oplevelser i Barcelona.

Ramblaen

For dig der ikke kender til Ramblaen, kan Ramblaen bedst beskrives som Barcelonas svar på Strøget – bare meget meget større. Ramblaen strækker sig hele vejen fra Barcelonas bymidte ved Placa Catalunya og ned til byens gamle havn. Her på Ramblaen finder du et utal af spisesteder, fantastiske bygninger og monumenter, små båder og hyggelige sidegader med fantastisk stemning.

La Rambla er nok den mest populære gade i Barcelona.

Sagrada Familia

Det måske mest ikoniske og med afstand mest fotograferede bygning i Barcelona er Sagrada Familia. Sagrada Familia er en kæmpe Katedral i hjertet af Barcelona, som i mere end 140 år har været under opbygning – dog uden nogensinde at være blevet færdig. Katedralen er unik i sin fuldførelse, hvor du når du beskuer den, kan se mange forskellige stilarter i udsmykningen. Stilarter der er inspireret af tidens mange stile. Sagrada Familia forventes at være færdigbygget i 2026, hvor katedralen også vil være den højeste af sin slags i verden.

View over en sø med Sagrada Familia katedralen i baggrunden. Byggekraner som arbejder på at færdiggøre den enorme katedral.

Picasso Museet

For de kunstinteresserede er Picasso Museet et must see. Dedikeret til kunstneren Pablo Picasso, finder du på museet mere end 3500 af hans værker – heriblandt nogle af de mest kendte. Picasso var ikke bare en dygtig maler, så foruden hans mange malerier, har han også udstillet adskillige skulpturer, tegninger og keramiske værker på museet.

Camp Nou

Det legendariske fodboldstadion Camp Nou er det største fodboldstadion i Europa. Med plads til næsten hundretusinde tilskuere, er det gigantiske fodboldstadion et stor oplevelse for mange – selv de der ikke er særligt interesserede i fodbold. Når byens hjemmehold FC Barcelona ikke spiller kamp, er det dertil ofte muligt at komme på rundvisning på det gigantiske stadion, hvor du både kan besøge tribunerne, komme ned i presserummet samt ikke mindst besøge klubbens museum, hvor pokaler og trøjer for klubbens største legender er bevaret for eftertiden.

Panorama-billede over det legendariske fodboldstadion i Barceona i Spanien.

Kort over Barcelona

Tips og tricks: Turen går til Barcelona

Mange af os har været i Barcelona. Det kan have været på en studietur i gymnasiet eller det kan være en forlænget weekend med kæresten. Derfor har mange af os allerede set de meget turistede steder. Desuden er det virkelig ikke alle der har brug for at føle sig som en vaskeægte turist. Derfor kan det være dejligt med nogle lidt mere insider tips til en tur til Barcelona.

Barcelona i Spanien

Det behøver nemlig slet ikke være overfladisk og du behøver slet ikke at skulle føle dig som turist. Du skal bare kigge lidt grundigere efter de rette ting. Der er nemlig mange gange, hvor man som turist ender med at stå i kø i flere timer til at se noget, som du knap kan se for bare turister. Du har sikkert også oplevet at spise dårlig, dyr og ikke særligt autentisk mad på restauranter, bare fordi de har været nemme og populære blandt turister. Sådan behøver det til gengæld slet ikke at være, hvis du læser med i denne lille, korte guide med tips til noget at se, og noget at spise.

Mangler du en lækker feriebolig i Barcelona, kan du med fordel besøge dette link: https://www.feriebolig-spanien.dk/Barcelona-provins/ferieboliger

Det skal du se

Når du tænker insider tips, tænker du nok, at det handler om at undgå Las Ramblas. Las Ramblas er nemlig det sted i Barcelona, hvor der nok er allerflest turister, og hvor det er allermest træls at være, netop af denne årsag. Der er ikke rigtig nogle ting at opleve, andet en turistfælder af souvenirbutikker, dårlige og dyre restauranter og lidt for hurtige sælgere. Eller er der?

Las Ramblas i Barcelona

Du kan nemlig også her finde Casa Bruno Cuadros, som også kendes som “The Umbrella House”. Det er en af de mere ikoniske bygninger langs Las Ramblas, hvor du vil se smuk arkitektur som blander det spanske med det orientalske fra Kina og Japan. Der er nemlig inkorporeret paraplyer, en kinesisk drage, bambus og meget mere. Der er nemlig langt mere til catalansk arkitektur end blot Gaudi. Men hvis du elsker Gaudi – og det er der god grund til – så er der også andet end Sagrada Familia og Passeig de Gracia. Der findes nemlig også Torre Bellesguard, som er et af Gaudis tidligere værker der findes lige udenfor Barcelona. Det er mere enkelt end det typiske Gaudi, som du vil kunne finde inde i byen, men stadig meget smuk, og endda beboet. Nyder du en tur i en smuk park, kan det anbefales, at du kigger forbi Parc Del Laberint. Denne park er en af de ældste i Barcelona og stammer helt tilbage til 1792. Den har, som navnet også hentyder til, den fineste labyrint, men der er også kanaler, springvand, statuer og meget mere. Her kan du nemt bruge en hyggelig eftermiddag med familien og en picnickurv.

Parc Del Laberint i Barcelona

Det skal du spise

Når du er i Barcelona, og du skal spise, så er er du nødt til at prøve den catalanske tapas. Tapas er nemlig noget helt andet end et glas pesto og en pakke skinke fra supermarkedet. Det er en kæmpe gastronomisk oplevelse. Tænker man på restauranter i Barcelona og tapas, kan man ikke undgå at nævne restauranten Tickets af Adrià brødrene. Det er en af de ypperste restauranter i byen, hvor du virkelig kan få en på opleveren. Alt sammen udtænkt af nogle af verdens bedste kokke. De vil teste dine grænser, men det er den sjoveste og bedste tapasoplevelse, du vil opleve. Restauranten har fået én michelinstjerne, og bliver kaldt den 20. Bedste restaurant i verden. Barcelona har også den 10. Bedste restaurant i verden, nemlig Disfrutar, som har to michelinstjerner. Denne restaurant er skabt af tre kokke, som alle har arbejdet under Adrià brødrene, da de havde verdens bedste restaurant: El Bulli. På Disfrutar får du mærkelige men spændende retter som en Gazpacho i form af en sandwich, en sprød æggeblomme, en flydende salat eller et harebolsje. Er du ikke klar på dyre michelinrestauranter, så kig forbi Bodega Biarriyz 1881. En superhyggelig og fantastisk tapasbar der gemmer sig bag Ramblaen. Her er kun plads til en ti gæster, så du kommer nok til at skulle vente på et bord. Til gengæld er maden noget af det bedste i Barcelona, når det kommer til tapas, og desuden er det billigt, med en pris på omkring to Euro per forskellig tapas.

Tapas i Barcelona - Spanien

Kort over Barcelona

Som udvekslingsstuderende er du meget mere end en turist i Barcelona

Vil du gerne opleve Barcelona som andet end en turist, er det oplagt for dig, at du tager på udveksling i byen. Der vil du lære at tale spansk med catalansk dialekt og blive en del af en spansk familie.

Udvekslingsstudent i Barcelona

Er du vild med smukke, spændende og sprudlende Barcelona, og vil du gerne gøre den til dit hjem i en periode? Er du under 19 år, det oplagt for dig, at du tager på udveksling i byen. Dermed lærer du byen, sproget og indbyggerne at kende – meget mere, end du nogensinde vil kunne som turist. Når du rejser igen, vil du føle dig som en indfødt, og et besøg i Barcelona vil aldrig være det samme igen.

Som udvekslingsstuderende skal du selvfølgelig gå i skole. Det er anderledes end herhjemme i Danmark, men det er netop en del af oplevelsen. Du følger derefter en række fag, hvor du går til forelæsninger, tager notater og så går hjem og studerer og skriver opgaver. Der er derfor ikke tavleundervisning på samme måde, som vi har i Danmark.

Skal jeg kunne spansk for at tage på udveksling i Barcelona?

Du behøver faktisk ikke at kunne spansk, hvis du gerne vil være udvekslingsstudent i Spanien. Det er selvfølgelig en klar fordel for dig, men du kan også starte med at tage et intensivt sprogkursus og dermed får sproget ind under huden.

Lær at tale spansk

Du skal dog forberede dig på, at det kommer til at være hårdt for dig, hvis du slet ikke taler noget spansk på forhånd. Du vil dog også blive belønnet med at komme til at tale flydende spansk med catalansk dialekt, som er det, de taler i Barcelona.

Tager du på udveksling med en organisationen IntoHighschool, der er nogle af dem, der sender studerende til Barcelona, kommer du først på en Welcome Camp. Det er en otte dages forberedelseslejr, der foregår i Madrid. Der møder du alle de udvekslingsstuderende, der skal studere i Spanien. Du kommer på sightseeing og bliver også undervist i sproget. Læs mere om det her.

Sådan kommer dit liv til at være i Barcelona

På nogle måder kommer dit liv i Barcelona til at minde meget om dit liv i Danmark: Du bor hos en familie, og du går i skole hver dag. Som nævnt er skolen meget anderledes, og det kommer ikke til at være din egen familie, som du bor hos. Det kommer derimod til at være en spansk værtsfamilie, som er nøje udvalgt af den organisation, som du rejser med.

Værtsfamilie i Barcelona

Du vil opleve, at familien betyder utrolig meget for spanierne. De vil derfor hurtigt sørge for, at du føler dig tryg og hjælpe dig med at falde til i deres hjem og kultur.

Noget af det, der adskiller livet i Barcelona markant fra Danmark, er, at spanierne ofte spiser sent. Mange tager også tit ud at spise. Du skal derfor indstille dig på at spise sent og lokalt sammen med familien, men når du elsker Barcelona, vil det næppe være et problem for dig.

Kort over Barcelona

Temple de la Sagrada Familia

Temple de la Sagrada Familia

Antonio Gaudi er Barcelona’s velgører indenfor arkitektur. Store dele af byen bærer umiskendelige præg af hans arkitektur, men intet sted er dette mere tydeligt end i hans ufuldendte mesterværk, den Hellige Families Tempel. Arbejdet på bygningen begyndte i 1883, men stoppede ved arkitektens alt for tidlige død ved en sporvognsulykke i 1926.

På dens vej mod at blive lige så høj som det nærliggende Montjuic bjerg (172 meter), er denne bygning til arkitektens passion en af byens store vidundere. Mere end 120 år efter er katedralen stadig ved at blive bygget, og er planlagt til fortsat at være under konstruktion i den næste 40 år.

Den udvendige del af bygningen er en serie af spir der omgiver en smal portal, der giver gæster adgang til det indre af bygningen. Hvis man kigger på det usædvanlieg tårn er det tydeligt hvor Cesar Pelli, der designede Petronas Tårne i Malaysia, har fået sin inspiration fra.

Men før man går indenfor er det værd at tage et kig på det ydre af bygningen, og beundre de hundreder af små friser der pryder facaden. Det er figurer af både helgener og almindelige mennesker, alle lavet i en fantastisk, moderne stil, ulig hvad man ser på andre kirker.

Det er værd at lægge mærke til de mange vinduer med høje buer der omgiver bygningen, og som dermed giver lys til kirkens indre der lyser som et lys på en klar solskinsdag. Højere oppe bliver nicherne stadigt mere snævre, og fører dermed beskuerens øjne op til toppen af bygningen og til himmelen.

Herefter kan man gå ind i det fantastiske indre.

I stueetagen findes der flere skalerede modeller af bygningen sådan som Gaudi forestillede sig det skulle være. De fleste originale modeller er gået til grunde, men fotografier viser, hvordan byggeriet skred frem trin for trin. Ligeledes findes der fotografier fra Gaudis begravelse.

Gæster som ser nærmere efter på billederne, kan se mange refleksioner af elementer i bygningen. Billedet af Jesu fødsel, historien om slangen i haven og mange andre er tydelige ved foden af den centrale søjle til Portalen til Velgørenhed. Søjlen i sig selv er en skulptur ulig mange andre som man kan finde i andre byer, idet den viser Jesu komplette stamtræ.

Selv de relativt almindelige søjler er et smukt skue. De starter som simple søjler i græsk stil, med riller der fejlfrit buer over tilskuerens hoved, hvor de til sidst forgrener sig og danner et netværk som grenene på et træ. En serie af meget realistisk udseende blomster-udskæringer i stenene forener til sidst forgreningerne.

Tæt på finder man Troens Portal, med scener der viser en ung Jesus der prædiker, omgivet af religiøse symboler såsom druer og hvede. Håbets Portal på den anden side viser dyr og planter fra Nilen, en anden side med religiøs betydning. Statuer af Josef og Maria sidder under en skulptur af en båd der bliver styret af St. Josef.

Som den mest berømte bygning i en by fyldt med kendte konstruktioner, kunne man nemt komme til at bruge en hel dag på Temple de la Sagrada Familia alene, hvis man besøger Barcelona. Man bør i hvert fald planlægge at bruge mindst et par timer på at beundre de mange ting, der er at se i denne katedral.

Street View fra Sagrada Familia i Barcelona

Port Vell

Port Vell i Barcelona

Barcelona ligger lige ved havet, mere præcist lige ud til Middelhavet. Som så mange andre kystbyer er dens historie og omgivelser præget af dette faktum. I mange århundreder var havnen skueplads for mange søfarende og handlende, der havde travlt med den slags handler, der altid finder sted i enhver havneby.

Men Port Vell gik af brug gennem generationerne. Byens pakhuse blev tømt, jernbanerne blev mindre brugt, industribygningerne blev stille. Heldigvis, som så mange andre kystbyer som San Fransisco og Boston, så Barcelona muligheden for at give sine kystområder nyt liv.

Gennem en ambitiøs byfornyelse der strakte sig over mange år, blev havnepladsen ombygget til et yacht-bassin, bygningerne blev ombygget til butikker, en IMAX biograf og et akvarium. Molerne blev til gangbroer for de tusinder der nu myldrer frem og tilbage i området hvert år. En kystnær vej har endda flyttet undergrunden, så gæster nu trygt kan gå fra et spændende tilbud til et andet.

Maremagnum er en af de større attraktioner. Dets nye gangbro er mere end bare en bro over luft og vand. Den er i sig selv en smuk konstruktion. Den er både en kunstnerisk og praktisk forbindelse mellem Rambla de Mar og mange af de butikker, teatre og restauranter, der findes i området. Bagved ligger IMAX biografen og det fantastiske akvarium.

Som i så mange andre storbyer tilbyder IMAX biografen film på en enorm 3-D skærm. Derudover er der også en fladskærm IMAX og en Omnimax. Her kan gæster vælge mellem de tre forskellige film, der hele tiden vises. Der er mulighed for at købe rabatbillet til alle tre film.

Akvariet er den største attraktion i området, og dets popularitet er velfortjent. Med 8000 havdyr, heriblandt et dusin hajer, bassiner med mere end 5,68 millioner liter vil dyre-elskere i alle aldre kun kunne nyde faciliteterne. I en sektion er der mulighed for at gå gennem en 80 meter lang tunnel under vandet, og kigge på dyrelivet. Langs glasvæggene vil man kunne se hundredvis af dybhavsarter, så vel som hajer.

Syd for Maremagnum ligger Aduana bygningen. Denne konstruktion blev rejst i 1902, og blev benyttet af toldvæsenet. I dag byder bygningen på en enestående udsigt for gæster, der ønsker at få fornemmelsen af arkitekturen i Barcelona ved århundredeskiftet. Tæt ved langs med molerne ligger Barcelonas World Trade Center.

Selv havudsigten vil være interessant for mange turister. De dyre yachter og sejlskibe er en fryd for øjet. Man kan ofte se dem sejle yndefuldt rundt på havet væk fra kysten. Tag på en bådtur og nyd synet af Barcelona fra en vinkel, du ikke får andre steder i byen. En fredsommelig sejltur giver en god kontrast til den travle havnefront.

Columbus Monumentet
Columbus Monumentet i Barcelona

Tag en tur et kort stykke op af vejen, og tag et øjeblik til at kigge på Monument a Colon (Columbus Monomentet). Den opdagelsesrejsende mindes på toppen af en 60 meter høj søjle i form af en statue, der peger ud over havet.

Monumentet der blev rejst i 1888 ligger på stedet hvor den store mand gik i land i 1493 efter hans opdagelse af den direkte sejlrute til Amerika. Den findes midt i Placa del Portal de la Pau (Torvet ved Porten til Fred).

Nyd en eftermiddag med solbadning og middag, eller tag ind og se et show. Tag ud og cykle eller stå på rulleskøjter, og få så en kold drink på en af de mange barer. Port Vell er let at finde. Bare gå mod øst indtil du når et stort, åbent område af blågrønt hav, toppet af en azurblå himmel, eller tag metroen til Drassanes.

Street View fra Port Vell i Barcelona

Poble Espanyol

Poble Espanyol

Et af de mest populære shopping områder i Barcelona er Poble Espanyol (Den spanske landsby), med en række af huse, butikker og andre bygninger i enhver tænkelig stil der findes i Spanien. Gå gennem porten, der er lavet så den ligner den store indhegnede by Avila, og oplev de mange seværdigheder indenfor.

Bygget i 1929 som en del af den Internationale Udstilling, byder den på herlige arrangementer, mens den giver et indtryk af de mange forskellige arkitektoniske stilarter fra rundt omkring i landet. Mange af dem er trofaste gengivelser af eksisterende bygninger fra hele Spanien. Flere end hundrede forskellige stilarter er repræsenteret, lige fra Galicia, Castile, Baskerlandet og mange andre regioner i dette forskelligartede land.

Indvendig findes en stor torveplads, Plaza Mayor, hvor Utebo Klokketårnet står. Forbundet til torvet er flere mindre torvepladser med et rådhus, en kirke, et uægte kloster og private hjem.

Mens du betragter den interessante arkitektur, kan du blive underholdt af en række gadeoptrædende og kunstnere. Køb håndlavede smykker, eller sid bare og nyd en kold drink udenfor Tablao de Carmen. Der er mere end 40 butikker her, der sælger alt lige fra keramik til broderier og andre håndværk.

Man kan se mange forskellige kunstarter gennem hele landsbyen. Ved Fundació Fran Daurel kan man finde værker af nutidige catalanske kunstnere, side om side med deres mere berømte forgængere. Bygningerne huser værker af Picasso, Dali og mange andre. Mindre kendte kunstnere, i det mindste uden for de spanske grænser, som Barceló og Tàpies er også repræsenteret.

Landsbyen er kendetegnet ved, at der altid spilles musik i gaderne, med omvandrende guitarister og hornblæsere, der dermed bidrager til den festlige atmosfære for dem der shopper. Gå en tur langs med boulevarden, og se hvordan der laves keramik for øjnene af dig. Lige ved siden af siden af sidder glaspusteren, som gerne imponerer turisterne med sine talenter.

Om natten vågner landsbyen virkelig op.

Mange af butikkerne har stadig åbent når klokken bliver 21, og tilbyder indgraveringer, håndlavede dukker, masker, lædervarer, traditionelt vævede kurve, musikinstrumenter og meget andet.

Der er også flere barer, klubber og restauranter, og dans er populært både blandt de lokale, men også for turisterne. Der er et udendørs diskotek kaldet ’La Terrazza’ som tiltrækker både turister og de lokale fra Barcelona.

Men måske er du til de mere stille oplevelser? Hvis du foretrækker at betragte frem for at deltage, så tag ud og se flamengodanserne. En af de bedste der er, findes på Tablao de Carmen. Her kan gæster se det bedste inden for spansk dans, udført af nogen af de bedste i verden.

Det var oprindeligt kun meningen, at landsbyen skulle eksistere i 6 måneder efter udstillingen i 1929, hvorefter byen skulle rives ned, men området blev så populært, at det findes den dag i dag, og at landsbyen i 1988 gennemgik en større renovering.

Poble Espanyol er nem at finde. Tag metroen til Placa Espanya, og tag derfra rulletrapperne til landsbyen.

Street View fra Poble Espanyol i Barcelona

Parc Guell

Parc Guell i Barcelona

Parc Guell er endnu en af arkitekten Antonio Gaudi’s store gaver til byen Barcelona, og parken er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Denne 20 hektar store park, bygget i årene 1910-1914, ligger i bakkerne nord for Barcelona. Den tilbyder en fredelig oase med frodige, grønne arealer og enestående arkitektoniske elementer.

I den nordlige udkant af byen har besøgende en spektakulær udsigt over meget af byen nedenfor. Parken, som er anlagt i terrasser, giver en fornem kombination af det naturlige og det kunstige. De siddepladser, der er til stede i parken, er endnu et eksempel på den farverige mosaik af fliser, som Gaudi yndede at integrere i designet af parken.

Ved indgangen kan det anbefales at gøre et kort stop ved den lille café, og få sig en kølig drink, inden man begiver sig ind i parken. Det kan blive meget varmt i Barcelona, og mange af bakkerne er meget stejle. For besøgende, der behøver en smule mere næring, er der mange små restauranter, man kan vælge mellem. Bemærk det fantastiske drage-formede springvand når du går ind i parken. Brug et øjeblik til at nyde de mangefarvede fliser, der pryder det. Tag derefter turen ned langs de blomster-prydede gangstier, der også med de mange mosaikker i kakler viser Gaudi’s helt særlige indflydelse.

Der er dog også mange andre interessante ting at se længere inde i parken. Der er et helt museum udelukkende dedikeret til Gaudi og hans kunst, fyldt med billeder og andre genstande, der både er lærerige og dekorative. Det der en gang var Gaudi’s hjem, er i dag et museum med møbler designet af arkitekten selv.

Igen udenfor, langs med det frodige buskads, findes mange andre spændende seværdigheder, inklusive skulpturer, søjler, restauranter og museer. Selv bænkene er små kunststykker i sig selv. Der er især et enormt, kurvet eksempel, som er kendt i hele byen, nemlig Paseo de Palmas.

Sala de las Cien Columnas

Videre endnu er endnu flere eksempler på fabelagtige attraktioner. Et eksempel er Hallen med de Hundrede Søjler (Sala de las Cien Columnas) der med en række af klassiske søjler støtter f.eks. balkoner fra den romantiske æra, men søjlerne er dækket med mosaik-fliser for at give den et mere moderne udtryk.

Tæt ved er en gangsti, der er støttet af snoede sten-søjler, der igen viser en helt anden stilart. Uregelmæssige og organiske i formen, demonstrerer de endnu en side af den organiske eklekticisme som Gaudi tilsluttede sig.

Der er flere indgange til parken, og besøgende kan derfor vælge den indgang der passer bedst. Ved at tage metroen til Lessep kommer man direkte til foden af bakken. Derefter følger en stejl opstigning af bakken, som parken ligger på. Udfordrende, men fin motion i den fine luft i Barcelona. Ved i stedet at tage metroen til stoppet ved Vallcarca, kommer gæster via udendørs rulletrapper til toppen af parken, hvilket giver mulighed for en fin tur ned af bakken.

Der er gratis entre til parken og de fleste bygninger åbner kl. 10.00.

Kort over Parc Guell i Barcelona

Rejseforsikring Spanien

Montjuic

Montjuic
Udsigt over Barcelona fra Montjuic

For foden af Montjuic i Barcelona kan gæster fra Placa d’Espanya se to majestætiske tårne. Bygget i 1929 som en del af Palau Nacional – nationalslottet i Barcelona, og som en del af Verdensudstillingen, danner de rammen om indgangen til denne spanske bys pragtfulde park på toppen af bakken.

Længe før disse tårne blev bygget, var bakketoppen et specielt sted i Barcelona. For tusinder af år siden slog iberiske keltere sig ned her. Bakketoppen fungerede som en militær udkigspost, og husede et fort i 1640. Dette fort blev i det 18. århundrede erstattet af en stor fæstning, kaldet Castell de Montjuic, hvorfra man kunne se ud over hele byen.

I dag findes der i området mange attraktioner for turister, der bare har lyst til at slentre stille og roligt gennem haverne og museerne i byen.

I Castell de Montjuic finder man en udstilling med gamle militær genstande, og man kommer derop ved at tage funicular’en, en slags kabelbane. Den begynder ved Paral-lel metrostationen og fører gæster direkte op til museet.

Ved indgangen til Palau Nacional finder man endnu flere flotte seværdigheder for dem der gerne vil gå på museer. Indenfor finder man MNAC – Museu Nacional d’Art de Catalunya, national museet i Catalonien. Samlingen indeholder genstande der strækker sig over flere årtusinder, inklusiv den romerske, gotiske, renæssance og barok-perioderne, og fortsætter helt op gennem det 19. og 20. århundrede.

Selv områderne omkring slottet giver gæster en dejlig udsigt over de mange arkitektoniske kunstarter, man finder overalt i denne kunstneriske by. Font Màgica – den Magiske Fontæne, er et enestående eksempel på dette. Det er flottest at se om aftenen, når lamperne i springvandet tændes, og det farvestrålende skær fra vandet rammer slottet.

Lige ved siden af Font Màgica ligger et museum dedikeret til en af det 20. århundredes mest innovative arkitekter, Mies van der Rohe. Pavelló Mies van der Rohe’s, en stor glas- og stålkonstruktion, blev revet ned efter den Internationale Udstilling i 1929, som den oprindeligt blev bygget til, men blev i 1980’erne genopbygget efter de originale tegninger. Bygningen er et flot eksempel på den uudsmykkede ’glas og stål’ minimalisme, der kendetegner arkitekten. Rohe gjorde ordsproget ”less is more” – ”mindre er godt” i forhold til bygninger.

Lige så populær er Poble Espanyol, også oprindeligt en hyldest til udstilling i 1929. En samling huse der alle er bygget i forskellige spanske stilarter, og som fortsat tiltrækker tusinder af turister hvert år.

Senere er der kommet flere, lige så imponerende seværdigheder til området omkring Montjuic.

I 1992 blev der afholdt OL i Barcelona, og der blev derfor opført flere bygninger, hvoraf mange stadig findes den dag i dag. Anella Olímpica – den Olympiske Ring, har flere sportsfaciliteter, ikke mindst det centrale Olympiske Stadion. Selvom facaden stammer fra ca. 1929, er alt det indvendige totalt udskiftet til denne begivenhed.

Derudover er mange af de berømte haver omkring bakken også blevet renoveret. Nou Jardí Botànic er en botanisk have, der indeholder mere end 2000 forskellige planter af alle mulige arter. En usædvanlig seværdighed er Jardins de Mossen Costa i Llobera, som har en imponerende samling af kaktusser.

Uanset hvad man finder interessant, har Jødernes Bakke – Montjuic, noget for enhver smag.

Street View fra Montjuic i Barcelona

MNAC

Moseu Nacional d’Art de Catalaynya

Det katalanske National Museum for Kunst – MNAC (Moseu Nacional d’Art de Catalaynya) – tilbyder en komplet historie af den nationale kunst fra den Romanske periode gennem 1940’erne. Ind i mellem er der prøver på den fineste kunst, Barcelona kan tilbyde.

Der er tusinder af objekter til huse inde i det pragtfulde Palau National. Måske er de mest bemærkelsesværdige de, der stammer fra den Romanske afdeling. Fyldt med værker fra først i det ellevte og frem til midten af det 13. århundrede, er hele perioden vel repræsenteret. Mange artefakter fra kirker rundt omkring i regionen er blevet samlet, ofte fremvist ved billeder der viser bygningerne og stederne, hvor genstandende stammer fra.

Ikoner, freskoer, skulpturer og malerier fra perioden er flot udstillet. I mange tilfælde ligger genstandende i arkitektoniske elementer, der er blevet genskabt, så de ligner de originale omgivelser. Dette giver beskueren en mere komplet fornemmelse for, hvordan objekterne må have taget sig ud for tilskueren første gang, de blev skabt.

Samlingen bevæger sig uden overgange til den Gotiske periode, der dækker alt fra det trettende århundrede og op gennem det femtende. Fokus er stadig på den kunst der er blevet fremstillet i Catalonien – den region i Spanien hvor Barcelona ligger i, men stilen dækker en bredere vifte. Mange fik indflydelse på den gotiske kunst, blandt andre Italien og flamlænderne. Mangfoldigheden kommer tydeligt til udtryk i de genstande, der er udstillet.

Værker af Jaume Huguet, en stor kunstner fra perioden, udgør en stor del af de udstillede genstande. Der er dog også mange effekter fra Barcelonas egen Barri Gotic fra det gotiske kvarter, der fylder rummene. Derudover er der også udstillet skilte, der for århundreder siden hang udenfor butikker og andre dekorative genstande fra hjemmene.

De kronologisk arrangerede værker fortsætter op gennem den middelalderlige periode, gennem hele renæssancen og videre op til 1940’erne.

Museet byder også på malerier af Rubens, Goya og El Greco. Der er værker af Zurbarán og Velázquez, såvel som af Tintoretto. Der er gamle oprindelige tegninger fra Angelico, Veronese og Titian ikke langt fra Canaletto.

Desuden er der utallige andre kunstobjekter, såsom lysekroner og andre møbler, der spænder over mange forskellige stilarter.

Art Nouveau perioden er også vel repræsenteret i spejle og andet. Modernistiske værker udgør en betydelig del af samlingen. Møbler designet af Barcelonas mest fornemme arkitekt, Gaudi, findes også her. Dekupørarbejde fra den moderne tømrer Gaspar Homar står ikke langt fra skulpturer af Josep Clara.

Bygningen selv er mindst lige så imponerende som de værker, den rummer. Palau National er en enorm struktur med dens store centrale kuppel og side kupler der topper et imponerende ydre. Gæsterne går op af en række trin indtil hele 180 graders panoramaet domineres fuldstændig af denne bygning, hvis stil minder om det nittende århundrede. På vejen gennem indgangen kan gæsterne nyde landskabet og fontænerne.

Moseu Nacional d’Art de Catalaynya er nemt at finde. Bare tag metroen op til Montjuic distriktet og stå af ved Placa Espanya stationen.

Street View fra MNAC i Barcelona