I midten af Barri Gotic, det gotiske kvarter i Barcelona, ligger et af de mest fantastiske eksempler på middelalderlig arkitektur i Europa: La Seu, officielt kendt som Cathedral de la Santa Creu i Santa Eulalia.
Denne plads har huset mange religiøse bygningsværker gennem århundrederne. I 343 e. Kr. dominerede en romersk basilika grunden, men den blev senere revet ned af maurerne i 985 e. Kr. I 1058 blev en romersk katedral færdig på stedet, og denne blev 300 år senere en del af La Seu.
Selve byggeriet af katedralen blev påbegyndt under Kong Jaume II, men skred kun langsomt frem pga. de mange krige, epidemier og andre sygdomme der plagede Europa i denne periode. Byggeriet fortsatte indtil så sent som i slutningen af det nittende århundrede, hvor den nuværende facade blev bygget, men det endelige resultat overstrålede langt alle besværlighederne, der prægede selve byggeriet af katedralen.
Med sit mere end 70 meter lange centrale spir der rager 90 meter op i luften, er La Seu en af de største religiøse konstruktioner i Europa. Dog er størrelsen ikke den primære grund til, at kirken er blevet så kendt, også den pragtfulde stil gør katedralen så unik. De ottekantede klokketårne, bygget mellem 1386 og 1393, er et andet eksempel på arkitekternes genialitet, og der er mange andre.
Den buede indgang er en samling af koncentriske cirkler placeret ind i hinanden, hvilket giver konstruktionen et udseende, der er usædvanligt selv i sammenligning med andre gotiske kirker. Selvom motivet er brugt andre steder, er det sjældent brugt med så megen omtanke og ynde.
Indenfor er der mindst lige så imponerende.
Når man først træder indenfor, er det første der slår en, de fantastiske træudskæringer på alle væggene. I et sidekapel hænger et kors, der er blevet fjernet fra et gammelt skib – en galeon, der tog del i slaget ved Lepanto i 1571. Kristus-figuren på korset tilter mod højre. Ifølge de spanske sagn skyldes bevægelsen, at figuren søgte at undgå en kanonkugle der blev affyret under konflikten. Andre kapeller i katedralen fortæller lignende fantastiske og interessante historier.
I Capella de Sant Benet bag alteret står et krucifiks fra det femtende århundrede. Selvom det ikke umiddelbart kan ses af tilskueren, kan det ses af dem der ønsker at se alt i katedralen, og anstrengelserne bliver rigeligt belønnet.
Under alteret er der en krypt, som angiveligt skulle huse legemet af St. Eulalia, den 13 år gamle martyr, som senere blev skytshelgen for Barcelona. Ifølge sagnet blev hun slået ihjel på et torv under romernes styre, da hun blev kørt over af en trillebør fyldt med knive. Det er derfor usandsynligt, at sarkofagen rummer meget. Andre versioner fortæller, hvordan hun blev brændt på bålet pga. sin kristne tro, hvilket ikke var almindeligt i den romerske periode. Men som med så mange andre sagn og legender er historien ofte langt vigtigere end fakta.
Til ære for hende er gårdspladsen i klosteret ved siden af, altid 13 hvide gæs, der svømmer rundt i en lille dam. De har en lille, hyggelig, stille gårdhave med frodigt, grønt buskads og et lille springvand til deres disposition. Det er et af de få steder i den fortravlede Barri Gotic, der er så stille som graven, som man siger.
Sørg for ikke at gå glip af et besøg på taget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Barri Gotic og det omgivende Barcelona. For at komme dertil behøver man bare taget metroen til Jaume I eller Liceu.