Las Ramblas

Las Ramblas i Barcelona

Det travle område Las Ramblas i Barcelona var et eksklusivt blomstermarked, men er i dag det perfekte sted at shoppe og sidde og kigge på folk der går forbi. Tidligere var området kantet med klostre og kirker, men i dag er gaderne fyldt med gadekunstnere, bladsælgere og hundredvis af andre slags mennesker. Klostrene og kirkerne var alle blevet lukket senest i 1830.

Det er ikke tilladt at køre i bil i centrum af området. Biler er begrænset til to smalle, ensrettede gader på hver side af gågaderne. Det er altså muligt at bruge sin fritid på at gå rundt mellem de mange mennesker og ting der er at se i gaderne.

Man kan vandre rundt i byen, fra Placa Catalunya, forbi den berømte statue af Columbus, og helt ned til vandkanten, der er mange stier at vælge mellem. Rambla dels Ocells (Fuglenes Boulevard) er meget passende navngivet for dets engang så populære fuglemarked i denne gamle del af den spanske by. I Rambla de les Flors havde man engang de eneste blomsterbutikker i byen, og langs med Rambla dels Caputxins ligger den ene gamle bygning efter den anden, med kiosker fyldt med bøger og mennesker i massevis.

Liceu Teatret
Operahuset i Barcelona

På sin tur gennem byen vil man komme lige forbi operahuset Liceu Teatret, der ligger midt i Las Ramblas. Undervejs er det det værd at stoppe op og kaste et blik på en cirkulær mosaik af klinker lavet af Miró Mosaic, der hvert år tiltrækker tusinder af turister til området. Derudover passerer man også lige forbi det berømte marked Mercat de la Boqueria – Boqueria Markedet. Tag et hvil på Cafe de la Opera, og nyd en styrkende kop kaffe i barcelonsk stil.

Der er ikke længere nogen grund til at undgå Barri del Raval, som engang var byens bordelkvarter. Hvis man kommer i området om aftenen, finder man mange små restauranter og barer, hvor man kan vælge lige det man har lyst til.

Kunstelskere vil nyde godt af at gå en tur langs med Carrer de Montalegre, hvor Centre de Cultura Contemporània de Barcelona ligger. Det huser i dag det restaurerede Museu d’Art Contemporani, som fremviser mange permanente og varierende udstillinger.

I Barri Gotic, den gotiske del af byen, findes mange arkitektoniske vidundere, man kan udforske, blandt andet den berømte katedral La Seu. Katedralen ligger i midten af den oprindelige by, og er en del af Barcelonas 2000 år gamle historie. Tæt på La Seu ligger kirken til Santa Maria del Mar, som tilbyder et repræsentativt udsnit af catalansk gotisk arkitektur.

Musikelskere bør ikke snyde sig selv for oplevelsen af en af de mange eftermiddagskoncerter i Sant Josep Oriol. Disse koncerter er en smule mere organiserede end gadekunstnernes opvisninger, selvom gadekunstnerne tit er mere professionelle. Det kan derfor være interessant at prøve begge dele.

Herefter er der mulighed for at shoppe i de nærliggende Portal de l’Àngel og Portaferrissa. Langs den centrale boulevard ligger hundredvis af tøjbutikker, antikvitetsforretninger og mange andre butikker. Næsten alle der kommer her lægger vejen forbi El Cortes Ingles på Placa Catalunya Pladsen i den nordlige ende. Dette syv etagers høje shoppingcenter er en rival til Harrods i London, Macy’s i New York og andre store shoppingmekkaer rundt omkring i verden.

Det er altså nemt at komme til at bruge hele sin ferie, for ikke at nævne hele sin bankkonto, i Las Ramblas i Barcelona, og det ville ikke være så dumt endda!

Street View fra Las Ramblas i Barcelona

La Seu – Katedralen i Barcelona

La Seu katedralen i Barcelona

I midten af Barri Gotic, det gotiske kvarter i Barcelona, ligger et af de mest fantastiske eksempler på middelalderlig arkitektur i Europa: La Seu, officielt kendt som Cathedral de la Santa Creu i Santa Eulalia.

Denne plads har huset mange religiøse bygningsværker gennem århundrederne. I 343 e. Kr. dominerede en romersk basilika grunden, men den blev senere revet ned af maurerne i 985 e. Kr. I 1058 blev en romersk katedral færdig på stedet, og denne blev 300 år senere en del af La Seu.

Selve byggeriet af katedralen blev påbegyndt under Kong Jaume II, men skred kun langsomt frem pga. de mange krige, epidemier og andre sygdomme der plagede Europa i denne periode. Byggeriet fortsatte indtil så sent som i slutningen af det nittende århundrede, hvor den nuværende facade blev bygget, men det endelige resultat overstrålede langt alle besværlighederne, der prægede selve byggeriet af katedralen.

Med sit mere end 70 meter lange centrale spir der rager 90 meter op i luften, er La Seu en af de største religiøse konstruktioner i Europa. Dog er størrelsen ikke den primære grund til, at kirken er blevet så kendt, også den pragtfulde stil gør katedralen så unik. De ottekantede klokketårne, bygget mellem 1386 og 1393, er et andet eksempel på arkitekternes genialitet, og der er mange andre.

Den buede indgang er en samling af koncentriske cirkler placeret ind i hinanden, hvilket giver konstruktionen et udseende, der er usædvanligt selv i sammenligning med andre gotiske kirker. Selvom motivet er brugt andre steder, er det sjældent brugt med så megen omtanke og ynde.

Indenfor er der mindst lige så imponerende.

Når man først træder indenfor, er det første der slår en, de fantastiske træudskæringer på alle væggene. I et sidekapel hænger et kors, der er blevet fjernet fra et gammelt skib – en galeon, der tog del i slaget ved Lepanto i 1571. Kristus-figuren på korset tilter mod højre. Ifølge de spanske sagn skyldes bevægelsen, at figuren søgte at undgå en kanonkugle der blev affyret under konflikten. Andre kapeller i katedralen fortæller lignende fantastiske og interessante historier.

I Capella de Sant Benet bag alteret står et krucifiks fra det femtende århundrede. Selvom det ikke umiddelbart kan ses af tilskueren, kan det ses af dem der ønsker at se alt i katedralen, og anstrengelserne bliver rigeligt belønnet.

Under alteret er der en krypt, som angiveligt skulle huse legemet af St. Eulalia, den 13 år gamle martyr, som senere blev skytshelgen for Barcelona. Ifølge sagnet blev hun slået ihjel på et torv under romernes styre, da hun blev kørt over af en trillebør fyldt med knive. Det er derfor usandsynligt, at sarkofagen rummer meget. Andre versioner fortæller, hvordan hun blev brændt på bålet pga. sin kristne tro, hvilket ikke var almindeligt i den romerske periode. Men som med så mange andre sagn og legender er historien ofte langt vigtigere end fakta.

Til ære for hende er gårdspladsen i klosteret ved siden af, altid 13 hvide gæs, der svømmer rundt i en lille dam. De har en lille, hyggelig, stille gårdhave med frodigt, grønt buskads og et lille springvand til deres disposition. Det er et af de få steder i den fortravlede Barri Gotic, der er så stille som graven, som man siger.

Sørg for ikke at gå glip af et besøg på taget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Barri Gotic og det omgivende Barcelona. For at komme dertil behøver man bare taget metroen til Jaume I eller Liceu.

Street View fra La Seu i Barcelona

La Boqueria

La Boqueria
Oplev La Boqueria markedet i Barcelona

La Boqueria, Mercat de Sant Josep, St. Josep’s Marked… Uanset hvilket navn man vælger til at beskrive alle seværdigheder og dufte, vil det være det samme. Denne energiske sammenklumpning af madboder, restauranter og tapas-barer er en af de mest besøgte attraktioner i Barcelona. Især det sidste faktum er så meget desto mere interessant, fordi relativt få turister søger friske varer på deres vandreture, men her er det muligt at finde netop det, og derudover en hel del mere.

Placeret i en bygning fra 1840, er la Boqueria i sig selv en kunstnerisk, såvel som en kulinarisk skat. Skiltet over indgangen, et fint stykke catalansk Art Nouveau-kunst, er et nærmere kig værd. Glas – og jernindfatningerne omgiver – og skjuler delvist, en bygning fra det nittende århundrede, der her meget til fælles med de andre bygninger i hele byen. Flere genstande fra markedet bliver stadig udgravet, og flere ioniske søjler blev i 2001 fundet og afdækket efter at have været forsvundet i flere år.

Men kunsten i fremvisningen af varer ligger lige så meget i, hvad der bliver solgt, som i hvor det bliver solgt. Den endeløse palet af farver, dannet af artiskokker, appelsiner, gulerødder, skinke og fisk i alle afskygninger, kræver en fotograf – eller endnu bedre, et besøg, for sandfærdigt at gengive indtrykkene. Hvis du er på udkig efter en lille eftermiddagssnack, en drink eller bare et spændende kig på det bedste marked i Europa, kan man ikke finde noget bedre.

La Boqueria i Barcelona

Enhver, der ønsker at tage turen gennem La Boqueria, har flere muligheder. Ud fra det ovenstående kunne det minde om et hjul med eger.

I centrum ligger alle fiskehandlerne, som tilbyder en lang række af lokale fisk, så friske at nogle af fiskene endda stadig spræller, eftersom Barcelona ligger lige ved kysten ud til Middelhavet. Uanset hvilken retning man herefter vælger, støder man ind i boder fyldt med svampe, og her tilbydes blandt andet nogle af de bedste trøfler i verden. Hvis man bevæger sig i en anden retning, ramler man ind i de mest saftige kirsebær, man kan finde på kontinentet. Fortsætter man sin slentretur i endnu en ny retning, kommer man til squash og auberginer så friske, at blomsten stadig sidder på stilken.

I markedets udkant findes en række gode barer og restauranter. Pinotxo – eller Pinocchio, er verdensberømt for sit brede udvalg af drinks, dets fremragende tapas og den usædvanlige samling af barstole. Gå ikke glip af det flotte keramik-portræt af den berømte marionet, som stedet er opkaldt efter.

El Quim de la Boqueria er et andet fremragende alternativ. I en by fyldt med enestående tapas-barer, er El Quim noget nær kulminationen af alle barer. Baren er fyldt med lækker mad, livlige kunder og en glad atmosfære. De lokale nyder ofte frisk blæksprutte til morgenmad her i baren.

Det ydre af markedet tilbyder også flere interessante attraktioner. Lige uden for indgangen ligger dyreboderne, der blandt andet sælger fugle, firben og andre små kæledyr.

La Boqueria ligger næsten lige mellem Carrer del Carme og Carrer de l’Hospital, tæt på stoppet ved Liceu med metroen. Det ligger ikke langt fra den berømte katedral, La Seu i midten af Barri Gothic – det Gotiske Kvarter. St. Josep Markedet er åbent fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, men det mest livlige tidspunkt at besøge stedet på, er om eftermiddagen.

Street View fra La Boqueria i Barcelona

Den Gaudiske arkitektur i Barcelona

Arkitekten Antonio Gaudi (1852-1926) skabte ikke Barcelona. Byen er over 2000 år gammel og den berømte kunstner var kun aktiv i slutningen af det nittende århundrede. Dog er meget af det der er værd at se i den spanske by resultatet af hans anstrengelser. En liste alene over de af hans arbejder der stadig eksisterer, ville fylde flere sider. At beskrive dem ville fylde flere bind.

Sagrada Familia i Barcelona
Sagrada Familia er stadig under konstruktion

Den mest berømte af hans bygninger i Barcelona er uden tvivl Sagrada Familia, også kendt som Templet for den Hellige Familie. Konstruktionen trodser næsten beskrivelserne af den. Arbejdet på en serie af spir på toppen af kirken blev påbegyndt i 1883, og er stadig under konstruktion.

Park Guell på toppen af Montjuic, blev færdiggjort i 1914, er en af arkitektens skabelser lavet til borgerne i byen. Det er en 20 hektar stor park, med frodige, grønne områder og kunstværker som selv gæsterne i Central Park, New York, ville misunde. Om det er de enestående øgle-skultpturer eller den enorme, bølgede bænk eller bare de mosaikker der findes hist og her i parken, er Gaudi’s indflydelse tydelig i hele parken.

La Pedrera i Barcelona
La Pedrera

En anden bygning der også er ganske kendt og som ofte besøges af turister, er Casa Milà eller La Pedrera (Stenbruddet). Selvom den oprindeligt var tænkt som private boliger, udvilkede projektet sig hurtigt til at blive en række individuelle lejligheder. De organiske, bølgende balkoner giver bygningens facade et helt unikt udseende fra gaden, men de organiske Gaudi-elementer er overalt, både inde og udenfor i bygningen. Lige fra de isvaffel-formede skorstene til de tang-formede strukturer og over tyste, glødende lofter er bygningen gennemført ’Gaudiske’.

Flere andre bygninger lavet af manden, som opfattes som faderen af moderne spansk kunst, demonstrerer hvorfor netop han er værdig til at bære denne titel.

Casa Batllo, rejst i 1907, er en af Gaudi’s mange bygninger der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, viser netop dette. Lige som for Casa Milà er arkitektens usædvanlige stil let genkendelig. Balkonerne der nærmest ligner dele af menneske-kranier omkring øjenhulen, kombineres med en farverig mosaik-lignende facade der synes at smelte for øjnene af en. Det kurvede kompleks af skorstene, på taget der er formet som en kæmpe orange muslingeskal, er endnu et bevis på hans unikke stilart.

Gaudi brugte den organiske stil overalt, men altid således at den var tilpasset det formål den tjente, lige som Andrew Lloyd Webber også altid gjorde. Det er især tydeligt i kapellerne i Colonia Guell. De unikke hvælvinger bærer tydeligt præg af denne usædvanlige kunstner. Udsmykket med organiske indgraveringer, er buegangene formet i skarpe vinkler, men synes alligevel at smelte fuldstændig sammen med resten af bygningen, der nærmest kommer til at fremstå som en kæmpe hule.

I en by fyldt med enestående arkitektur, er Gaudi’s værker fortsat talrigt besøgt, både af de lokale og af turister. Et enkelt øjekast på enhver af hans bygninger gør det klart, hvorfor det forholder sig sådan.

Street View fra Sagrada Familia i Barcelona

Casa Milà

I det ultra-fashionable kvarter langs Passeig de Gràcia står et af de mest usædvanlige eksempler på arkitektur i Barcelona – eller noget andet sted i verden: Casa Milà, også kendt som La Pedrera.

La Pedrera i Barcelona
Casa Milà eller La Pedrera

Den ene del af navnet stammer fra den velynder, der bestilte den berømte arkitekt Antonio Gaudi til at bygge det, der senere blev et lejlighedskompleks.

Arbejdet begyndte i 1906, sponsoreret af en af de mest velhavende borgere i Barcelona, Pedro Milà i Camps. I starten var det meningen, at byggeriet skulle have et mere religiøst tema, men anti-gejstlige optøjer fra året før, motiverede ejeren til at ønske en mere diskret tilgang til projektet.

Resultater er imidlertid alt andet en diskret i arkitektoniske sammenhænge, både indenfor og udenfor. Efter færdiggørelsen i 1910 var de lokale spøgefugle så chokerede, forargede eller på andre måder overraskede, at de navngav bygningen ”Stenbruddet” (La Pedrera). Navnet yder ikke bygningen retfærdighed.

Casa Milà er anderledes, det er ikke til at komme uden om, men det minder på ingen måde om et stenbrud, med alle dets spidse vinkler. Gaudi’s bygning er derimod en graciøs serie af kurver, der bølger mens det smyger sig rundt om hjørnet, som bygningen ligger placeret på. Men det organiske tema stopper ikke kun der.

Balkonerne der snor sig omkring ydersiden af bygningen er fulde af former, der minder om havet. De er i sig selv bølge-formede, mens strukturerne og objekterne de støtter, fuldender det samlede indtryk af havet.

Selv på taget af bygningen fuldendes det organiske indtryk på enestående vis. Snoet som en softice er de orange sten formet således, at de giver en fornemmelse af både bevægelse og aspiration – en gennemgående træk i meget af Gaudi’s arbejde. De fik øgenavnet ‘espantabruxes’ – fugleskræmsler – af en af kritikkerne dengang.

Selve interiøret er lavet, så det passer godt til selve bygningens facade og gennemgående tema. Stueetagen er fyldt med let genkendelige Gaudi-elementer: organiske former, klare farver og frodig vegetation, her bliver ofte holdt sommer-koncerter og udstillinger.

En af lejlighederne i øverste etage er blevet møbleret med møbler og andre genstande fra den periode, og giver et billede af hvad beboeren måske har ejet. De andre lejligheder er stadig privatejede.

Endnu højere oppe i bygningen på det lille loft, er et lille museum kaldet ”Espai Gaudi” (Gaudi’s rum), udelukkende dedikeret til Gaudi’s arbejde. Her kan gæsterne finde mange oplysende udstillinger og billeder.

Der er også vist en usædvanlig omvendt model af Sagrada Família, der demonstrerer nogle af arkitektens strukturelle ideer. Rummet i sig selv er også et lille kunststykke. Med en glødende orange atmosfære og en særegen stilhed fremskaffet ved hjælp af det lave, kurvede loft er intet besøg ved Casa Milà fuldendt forend man har kastet et blik ud over området.

Som besøgende bør man også besøge de fremragende hustage. Det er en indtagende række af haver, der ligger i den eneste lige linie man kan trække på stedet, som regel i forbindelse med de usædvanlige skorstene. Dette giver også beskueren en spektakulær udsigt over det solrige Barcelona i fuldt perspektiv nedenfor.

Street View fra Casa Milà i Barcelona

Barri Gothic – Det gotiske Kvarter

Barri Gothic i Barcelona
Barri Gothic -Det gotiske Kvarter i Barcelona

Mellem Las Ramblas og Passeig de Picasso ligger et af Barcelonas mest berømte områder: Barri Gothic – det Gotiske Kvarter. Og området er ikke blevet berømt for ingenting. Her kan gæster finde gader og bygninger helt tilbage fra Middelalderen, og disse tilbyder timevis af spændende udforskning. Der er små, snoede stræder, hvor turister kan finde alle slags bygninger fra den gotiske periode, butikker der ligger i århundreder gamle bygningsværker, caféer og meget andet.

Opstillet rundt om Placa de Sant Jaume-torvet er nogle af de mest fascinerende eksempler på middelalderlig arkitektur i Europa. Neden for gaden ligger rådhuset – l’Ajuntament, bygget i det femtende århundrede. Lige ved siden af finder man Parlament de Catalunya, hvor det catalanske parlament holder dets møder. Lige overfor ligger det prægtige Palau de la Generalitat. Ned af vejen Madoz, finder den gående Palau Reial, hvor der hver søndag afholdes loppemarked.

Ved at tage turen langs Carrer del Bisbe Irurita, kommer man til indgangen til en af de mest imponerende kirker i Europa, nemlig den tårnhøje katedral La Seu. Denne bygning fra det fjortende århundrede, men den er løbende blevet opdateret gennem perioderne siden den blev grundlagt, og bærer nu en falsk gotisk facade, lavet i det nittende århundrede.

La Seu katedralen i Barcelona
La Seu

Folk, der er vilde med religiøs arkitektur, bør ikke snyde sig selv for at stå på torvet nedenfor La Seu, og betragte den smukke bygning. Bagefter kan man nyde den fine spanske kaffe eller tapas, samtidig med at man kan fortsætte med at udforske bygningerne og de mange ornamenter, komfortabelt siddende i en stol.

Selv de små kirker er et nærmere kig værd. Iglesia de Santa Maria del Pi er et eksempel på, hvordan også små bygninger tiltrækker snesevis af turister år efter år. Man kan endda være heldig at finde en plads på et af de små hoteller, der ligger i området, for dem der ønsker at gøre det Gotiske Kvarter til deres base i Barcelona.

Andre områder er endnu ældre. Barcelona er en gammel romersk by, der kan dateres 2000 år tilbage. Der er stadig rester af de allerførste bygninger i det nuværende Barcelona. Romerske vægge, stengader og andre elementer viser de sidste levn fra den forhistoriske by Barcina, og ved Casa de l’Aediaca findes stadig rester af en romersk akvædukt.

Derudover er der også mange andre, mere moderne seværdigheder for besøgende, i dette område fyldt med historiske bygninger, enklaver og veje. Els Quatre Gats er stadig en del af erhvervslivet, og serverer for kunder dagen lang, lige som de engang serverede for Pablo Picasso. Ikke langt herfra ligger El Museo Picasso fyldt med værker af kunstneren.

Der er endda eksempler på nyere arkitektur, udført i ældre stil. Sukkenes Bro hænger over en af gaderne mellem to bygninger. Selvom den er bygget i 1920’erne, ligner den sin noget ældre slægtning i Venedig, som den oprindeligt blev kopieret efter. Med de indviklede sten-rækværk og buer, er der meget at se på for kunstelskere.

For dem der ønsker at shoppe, er der også meget, der er værd at se på. Der er butikker i massevis langs med Carrer de Ferran, fyldt med rene røverkøb, som enhver turist vil ønske at undersøge nærmere. Blonder, andre håndarbejder, tøj og meget andet, pryder væggene, der har set mange generationer komme og gå gennem tiderne.

På det offentlige torv kan de der interesserer sig for gadekunstnere, finde fremragende opvisninger i de ugentlige Sardana danse-optrædener. Efter at klapsalverne er aftaget og man har doneret en Euro, kan man fortsætte turen over til en af de mange cafeer og få sig en kølig cerveza (spansk øl). Senere på aftenen kan man udforske de mange natklubber, der findes overalt i Barri Gothic.

I Barcelona kommer nyt og gammelt fint ud af det sammen.

Kort over Barri Gothic i Barcelona

Barcelonas Zoologiske Have

Barcelona Zoo

Den Zoologiske Have i Barcelona modtager hvert år over en million gæster. Det er ikke svært at forstå hvorfor, når man først ved besked med alle de ting, haven har at tilbyde folk, der holder af dyr. Den 13 hektar store park blev bygget i 1892, og ligger placeret i Ciutadella Park, og rummer mere end 400 dyrearter, hvoraf mange normalt ikke findes i andre fredningsområder.

Der er programmer for at bevare og beskytte firben af arten Gila Monster (Heloderma Suspectum). Disse store øgler er blandt de foretrukne seværdigheder for både børn og voksne. Her er mulighed for at komme helt tæt på disse dyr, der stort set ikke har forandret sig gennem tiderne. Ikke langt tilbage på tidsskalaen finder man den kæmpe myresluger Myrmecophaga Trydactyla, et sjældent dyr i zoologiske haver. Dværgflodhesten (Choeropsis Liberiensis) er en anden usædvanlig attraktion, som besøgende ikke ser mange andre steder, end ikke de større faciliteter.

Den zoologiske have har også flere sorte gribbe, en Mhorr gazelle og Rotschild’s giraf. Udover disse velkendte navne, er Barcelona også hjem for arter der ellers sjældent ses sammen, såsom den store kudu (en art antilope), siamanger (et dyr af gibbonslægten der lever i træer) og mange mangabeys (en anden lille abeart som hører til blandt verdens ældste).

Der findes også mange interessante fuglearter i haven, der kan glæde gæster, heriblandt skyggehejrer, fiskehejrer og storke. Man kan også se mange andre dyrearter, såsom Mallorcan Midwife tudser fra Tramuntana Bjergene, og der er et krybdyr-hus, som børn kan blive hængende ved i flere timer.

Der mangler ingen slags dyr i haven, så folk der holder af dyr, er ofte villige til at rejse langt for at se stedet. Barcelona kan byde på flere eurasiske oddere, som er en del af parkens aktive program, der arbejder for at få vilde dyr tilbage til naturen. De har en rød panda, som også er blandt favoritterne blandt alle parkens gæster, uanset alder. Flokken af iberiske ulve, hjemmehørende i Spanien, tiltrækker også fortsat flere tusinder af gæster hvert år.

Den zoologiske have tilbyder også et fristed for flere lavlandsgorillaer. Ikke mindst heriblandt var Snowflake, en albino gorilla, som levede i parken i 30 år. Snowflake var ikke helt en ægte albino, hans øjne var blå og ikke røde, men hans pels var fuldkommen hvid og det eneste kendte eksempel på en albino gorilla. Snowflake døde i 2003, men flere af hans afkom lever stadig i den zoologiske have, og der er en stor udstilling med flere videoer med disse fascinerende dyr.

Barcelonas Zoologiske Have byder også på en anden attraktion; delfinder. Havdyr finder kun sjældent vej til zoologiske haver, men er ofte at finde i akvarier. Sådan en finder man selvfølgelig også i Barcelona. Her findes flere forskellige vandlevende arter, bl.a. ’bottlenose’ delfiner. Der er endda plads til en ’dræberhval’, et dyr som uden fortilfælde har været at finde i en zoo.

Sammen med ’dræberhvalen’ og delfinerne finder man også flere dyr, der delvist lever i vandet, nemlig Humboldt pingviner. Disse dejlige, skrupskøre dyr flyver under vandet ved at bruge deres luffer som vinger, helt som en fugl ville gøre det i den meget tyndere luft. Men metoden er i begge tilfælde meget lig hinanden, og det er mindst lige så sjovt at betragte pingvinerne, som det er med fuglene.

Det er nemt at komme til den Zoologiske Have. Man tager metroen til Ciutadella. Herfra skal man gå et lille stykke vej. Når man er færdig, er det et besøg værd at tage rundt i Ciutadella Park og nyde de andre seværdigheder der er.

Kort over Barcelonas Zoologiske Have

Arc de Triomf

Arc de Triomf i Barcelona
Barcelonas triumfbue

Selvom den bærer samme navn som sin franske slægtning, er Arc de Triomf ganske anderledes, både arkitektonisk og historisk.

Den berømte triumfbue, der står i Paris (selvom Frankrig har flere der går under samme navn), blev påbegyndt af Napoleon som et mindesmærke over hans sejre. Triumfbuen i Barcelona blev rejst i 1888 i forbindelse med Verdensudstillingen, som blev afholdt i Parc de la Ciutadella, hvor triumfbuen fungerede som indgang til arrangementet.

Den er lige så forskellig i udseende, som i historie. Selvom den også i store træk har de samme karakteristika, som selve buen med den vandrette overligger og de vertikale stolper, er denne triumfbue lavet i orange mursten, og den får dermed et langt mindre dystert udtryk. Stilen ligner det mauriske design, kendt som Mudejar, hvilket ikke er overraskende, eftersom de herskede over Spanien i århundreder.

Dekorationerne på bygningen varierer også en del fra den mere kendte, franske turistattraktion. Inde er den smykket med guirlander af stenudskæringer, inklusiv en frise udført af skulptøren Josep Reynés. Det flotte arbejde byder gæsterne velkommen til Barcelona. På den modsatte side udsmykkes væggen af en stenudskæring kaldet ’Recompense’, udført af Josep Llimona.

Langs den vandrette sektion over buen er der placeret tolv statuer af kvinder, der hver især repræsenterer de forskellige aspekter af byen. Den er ledsaget af dekorative elementer, der symboliserer alle andre provinser i Spanien. På toppen, oven over den centrale figur, er en fantastisk fremstillet/tildannet våbenskjold, det officielle logo for Barcelona. Ved siden af våbenskjoldet er to imponerende løver. Disse elementer viser et interessant miks, og en afvigelse fra den sædvanlige mauriske påvirkning. Den islamiske kunst er dekorativ, men indeholder normalt ikke menneske – eller dyrefigurer.

Alligevel er den mauriske inspiration at finde i de små minaretagtige sokler, der pryder hver af de integrerede søjler på hver side af triumfbuen. De kan være svære at se fra gadeniveauet, men hvis man ser nøje efter, vil man kunne se de enestående uskæringer omkring hver enkelt, lille kuppel, der hver prydet med en kugle-udskåret stjerne helt i toppen.

Ciutadella Park i Barcelona
Ciutadella Park

Triumfbuen er nem at finde, da den ligger lige mellem Passieg de Lluis Companys og Passieg de Sant Joan. Ligeledes ligger mange populære hoteller inden for en radius af en kilometer i forhold til indgangen til Ciutadella Park, hvor buen ligger placeret. Den er nem at få øje på for enden af den brede promenade der løber lige triumfbuen.

Street View fra Arc de Triomf i Barcelona