Et af de mest populære shopping områder i Barcelona er Poble Espanyol (Den spanske landsby), med en række af huse, butikker og andre bygninger i enhver tænkelig stil der findes i Spanien. Gå gennem porten, der er lavet så den ligner den store indhegnede by Avila, og oplev de mange seværdigheder indenfor.
Bygget i 1929 som en del af den Internationale Udstilling, byder den på herlige arrangementer, mens den giver et indtryk af de mange forskellige arkitektoniske stilarter fra rundt omkring i landet. Mange af dem er trofaste gengivelser af eksisterende bygninger fra hele Spanien. Flere end hundrede forskellige stilarter er repræsenteret, lige fra Galicia, Castile, Baskerlandet og mange andre regioner i dette forskelligartede land.
Indvendig findes en stor torveplads, Plaza Mayor, hvor Utebo Klokketårnet står. Forbundet til torvet er flere mindre torvepladser med et rådhus, en kirke, et uægte kloster og private hjem.
Mens du betragter den interessante arkitektur, kan du blive underholdt af en række gadeoptrædende og kunstnere. Køb håndlavede smykker, eller sid bare og nyd en kold drink udenfor Tablao de Carmen. Der er mere end 40 butikker her, der sælger alt lige fra keramik til broderier og andre håndværk.
Man kan se mange forskellige kunstarter gennem hele landsbyen. Ved Fundació Fran Daurel kan man finde værker af nutidige catalanske kunstnere, side om side med deres mere berømte forgængere. Bygningerne huser værker af Picasso, Dali og mange andre. Mindre kendte kunstnere, i det mindste uden for de spanske grænser, som Barceló og Tàpies er også repræsenteret.
Landsbyen er kendetegnet ved, at der altid spilles musik i gaderne, med omvandrende guitarister og hornblæsere, der dermed bidrager til den festlige atmosfære for dem der shopper. Gå en tur langs med boulevarden, og se hvordan der laves keramik for øjnene af dig. Lige ved siden af siden af sidder glaspusteren, som gerne imponerer turisterne med sine talenter.
Om natten vågner landsbyen virkelig op.
Mange af butikkerne har stadig åbent når klokken bliver 21, og tilbyder indgraveringer, håndlavede dukker, masker, lædervarer, traditionelt vævede kurve, musikinstrumenter og meget andet.
Der er også flere barer, klubber og restauranter, og dans er populært både blandt de lokale, men også for turisterne. Der er et udendørs diskotek kaldet ’La Terrazza’ som tiltrækker både turister og de lokale fra Barcelona.
Men måske er du til de mere stille oplevelser? Hvis du foretrækker at betragte frem for at deltage, så tag ud og se flamengodanserne. En af de bedste der er, findes på Tablao de Carmen. Her kan gæster se det bedste inden for spansk dans, udført af nogen af de bedste i verden.
Det var oprindeligt kun meningen, at landsbyen skulle eksistere i 6 måneder efter udstillingen i 1929, hvorefter byen skulle rives ned, men området blev så populært, at det findes den dag i dag, og at landsbyen i 1988 gennemgik en større renovering.
Poble Espanyol er nem at finde. Tag metroen til Placa Espanya, og tag derfra rulletrapperne til landsbyen.